Mange vil sige, at kunder er det vigtigste i en virksomhed, og selvom det er delvist rigtigt, vil jeg vove at påstå, at hele forretningen står og falder med de personer, der skal udføre arbejdet. Altså medarbejderne. Kunderne er det, der får forretningen til at løbe rundt, men uden nogen til at servere produktet eller ydelsen, er der ingen kunder. Det siger sig selv. Derfor er det vigtigt, at man som virksomhed investerer aktivt i sine medarbejdere. Det er ikke kun god stil – det er også noget, der bidrager til at fastholde, motivere og tiltrække medarbejdere.
Medarbejdergoder er ikke kun en udgift
Nogle virksomheder ser medarbejdergoder som en tung, ekstra udgift, der grundlæggende bare er penge ud af vinduet. Og det er en ærgerlig tilgang, hvis du spørger mig. Selvom du bruger penge på dine medarbejdere, skal der selvfølgelig være en mening med det. Det kan være, at du gerne vil belønne en, der har knoklet en vis legemsdel ud af bukserne. Måske ønsker du at vise, at du sætter pris på dine kolleger i slutningen af året. Det kan også være for at fremstå attraktiv over for potentielle kandidater.
Hos os har vi et stort fokus på løbende at investere i hinanden og skabe et dynamisk arbejdsmiljø på kryds og tværs. Det kan være en dag med teambuildingøvelser eller et seminar, hvor vi bliver klogere på noget, vi kan bruge i hverdagen. Men der skal selvfølgelig også være noget uden for arbejdstid. Her er vi gode til at holde firmafester og arrangementer, hvor vi ser hinanden i et mere uformelt miljø – typisk over et lækkert måltid eller tre, gode vine og underholdning. Når vi skal holde firmafest Århus, bruger vi Turbinehallen som ramme. Det er den perfekte setting, der garanterer god stemning og plads til alle. Så er vi altid sikre på, at alle kan have en hyggelig aften.