Regnskoven

At gøre en forskel for hele jorden

At gøre en forskel for hele jorden

Vi har kun denne ene jord. Det er noget, vi alle hører igen og igen, men i modsætning til så meget andet, så er det ikke en sandhed med modifikationer. Det er sandheden. For mig er en måde at sikre, at vores grønne og blå planet forbliver grøn og blå at støtte regnskovene. De er en vigtig del af vores miljø og vores arv, og for mig betyder det rigtig meget at kunne støtte en organisation, der på bedste vis sikrer certifikater for det arbejde, jeg hjælper med.

Et sted, der batter

Det, jeg virkelig godt kan lide ved https://www.verdensskove.org/, er, at her går mine penge til det reelle arbejde. Jeg ved, at jeg her kan gøre en forskel ved at donere til formålet online. De gør det nemt at hjælpe. Og det skal være nemt. Det skal være helt lige til, så det for os alle bliver en naturlig del af vores hverdag. Vi skal tænke over, hvor træet til vores møbler kommer fra. Vi skal tænke over, om vores madvaner koster verdenssamfundet dyrt i transport, og om dyrkningen går ud over de lokale bønder. Vi skal alle sammen tænke over, at det her er vores jord.

Her ligger mit hjerte

For mig har regnskoven altid været et sted med hemmeligheder. Der er stadig hvide pletter på landkortet, og vi ved ikke, hvad der gemmer sig her. Ukendte stammer, der ikke har mødt moderne mennesker, og som har brug for at kunne blive væk fra alle de sygdomme, de ikke kan tåle, og fra vores indflydelse i øvrigt.

Måske er der planter, der kurere sygdomme, vi i dag kæmper med. Måske er der løsninger på fødevareproblemerne. Måske er der store og små dyr, vi ikke kender til. Udrydder vi de skove, så finder vi aldrig ud af det. Jeg vil bevare dem, for jeg ønsker, at regnskovene kan beholde sine hemmeligheder.