roiboos te

Sydafrika har sin helt egen te

Sydafrika har sin helt egen te

Faktisk er det ikke en te i klassisk forstand, for den kommer ikke fra teplanten, men i stedet fra en lokal plante, der hedder rooibos. Det er en rød sukkulent, og denne røde farve er med til at farve teen rød. Det kan ses af selve navnet, hvor ordet ‘rød’ tydeligt er en del.

Den bedste te til aftenen

Almindelig te fra teplanten indeholder koffein. Det gør rooibos te ikke, og derfor er den velegnet om aftenen, hvor du slipper for efterfølgende at ligge vågen i flere timer, men hvor du stadig kan nyde noget varmt og lækkert at drikke.

Smagen passer samtidig også godt om aftenen, for det er en te, der har en lidt sød smag, og som samtidig har en diskret, røget smag. For mig gør den slags sig rigtig godt til aftentiden, hvor smagen sammen med den manglende koffein har gjort den til min favorit.

At du samtidig får rigtig mange antioxidanter, C-vitamin, jern og calcium, det skader på ingen måde, og gør det bare endnu bedre for mig at nyde en kop eller to, når jeg skal aftenhygge.

Den vokser kun det ene sted

Noget andet fascinerende ved denne busk er, at den kun vokser på et meget lille geografisk område i Sydafrika. Du finder den ikke andre steder i verden, men heldigvis så eksporteres denne skønne te også til vores del af verden, så vi andre kan få glæde af den.

Desuden er det altid spændende at prøve forskellige lokale typer af te fra hele verden. De fleste falder bestemt i min smag, men der er bare dem, der er noget helt særligt, og her skiller rooibos te sig helt sikkert ud med ikke kun den gode smag, men også med den helt fantastiske, dybe rubinrøde farve, som jeg aldrig har set en te have hverken før eller siden.